Tim og Alexander er gode venner. Egentlig er de et aparte par, for Tim er stille og klog, mens Alexander er frisk, frembrusende og fandenivoldsk. Tim er i klassens hierarki "not hot", mens Alexander er ovenpå og tager det med godt humør, at han stort set ikke kan finde ud af at lægge to og to sammen. Alexander har også styr på det der med piger, mens Tim må nøjes med at kaste lange blikke efter Thea med det røde hår.

Da Tims mor har fået nyt job og skal på messe nogle dage, må Tim bo hos Alexander, hvis far er driftig hotelejer og formand for skolebestyrelsen. Den såkaldte H.A.L.-test, som alle landets sjetteklasseelever skal udfylde, står lige for døren. Alexanders far har fået skolebestyrelsen til at udlove en præmie, en tur til den lokale gokartbane, til den elev på skolen, der klarer H.A.L.-testen bedst. Og Alexanders far lægger ikke skjul på, at han gerne ser sin egen søn som klar vinder. I faderens verden er det at vinde nemlig en viljesag. Og alle midler må tages i brug. Målet helliger midlet.

Men der er ingen tegn på, at Alexander har en chance for at vinde noget som helst, som har med skolefag at gøre. Men mindre den anderledes skolemindede Tim kan hjælpe. Og det kan han faktisk. Tims mors nye arbejde består i at sælge overvågningsudstyr til virksomheder. Hvad nu hvis drengene kunne få fat i sådan noget isenkram og overvåge skolen? Og ikke mindst inspektørens kontor, hvor svarene på H.A.L.-testen bliver opbevaret?

Skønt Tim er noget modvillig, overtaler Alexander ham til et hurtigt lille indbrud på moderens arbejdsplads, hvor de "låner" overvågningsudstyr, som de placerer på strategiske steder i skolen. Kommandocentralen indrettes i et hengemt rum på skolens loft. Alexanders vigtigste argument for at få Tim med på ideen er, at de også kan placere et skjult kamera på Theas taske og følge hende. Oplysningerne kan bruges i det "scorekursus", som Alexander opsætter for Tim. Den "nye" Tim ser sej ud med de rette solbriller og det rette hår. Og han kan sige rappe replikker med hjælp fra Alexander, der vejleder via en skjult høretelefon.

Foto: Zentropa Entertainments

Alt går strygende. Tim vinder terræn i kampen om Theas gunst, og drengene får lavet det stort set perfekte kup, da de stjæler H.A.L.-testen. Mens skoleinspektøren tilbringer en rum tid på toilettet, åbner Alexander pengeskabet, kopierer testen og lægger den tilbage i pengeskabet. Koden har de selvfølgelig knækket ved deres overvågning af inspektørkontoret.

Drengene studerer testen, og ved prøven laver Tim med vilje en fejl, så Alexander til alles og især skolelærernes bestyrtelse er en klar solovinder. Ikke alene i skolen, men på landsplan. Nu skulle alt således være fryd og gammen, for drengene har gennem deres overvågning af skolen også fået informationer om, at Tims plageånd Niels er sengevæder - en afsløring, som neutraliserer ham fuldstændig. Og Tim er også tæt på det første kys på Theas lokkende læber. Men samtidig har drengene fået noget viden, som de måske helst ville have været foruden: Alexanders far har en affære med klasselærerinden, og Theas far sidder i fængsel. Og er det egentlig fedt at have vundet noget ved snyd?

Drengenes venskab sættes på prøve. Alexander forholder Tim, at denne er nul og niks uden hans hjælp. Yderligere opdager Thea, at hun er blevet overvåget, og afviser krænket alle Tims forklaringer. Og så skal drengene jo også lige huske at få udstyret på plads, før mor eller hendes chef kommer tilbage fra messen og opdager, at der mangler noget i butikken.

Men Tim får i sidste øjeblik udstyret på plads med hjælp fra Thea, der har indset, at der ikke er ondt skabt i den uheldige Tim, mens Alexander i en festtale ved en reception for faderens nyistandsatte hotel afslører sit snyderi og tager et opgør med sin far. Alt ender således godt, og Tim og Alexander er blevet klogere på sig selv og livet.

Foto: Zentropa Entertainments

Efter at have set filmen 'Zoomerne' vil det være en god idé at tale om jeres umiddelbare oplevelse af filmen.

• I samtalen om jeres oplevelse af filmen kan I tage udgangspunkt i følgende sætningerne, som I skriver færdige:
  • Jeg synes …
  • Jeg tror …
  • Jeg undrer mig over …
  • Jeg lagde mærke til …
  • Jeg kunne ikke lide …
  • Jeg blev overrasket over …
  • Jeg forstår ikke …
  • Jeg blev irriteret over …
  • Det gjorde indtryk på mig …
  • Det mest spændende var …
• Læs jeres iagttagelser højt i klassen, og brug dem som indledning til en analyse af filmen.
• Tegn herefter en handlingslinje på tavlen, hvor I plotter de vigtigste begivenheder ind.
• Argumentér i klassen for, hvorfor netop disse steder i filmen er vigtige for handlingen og forståelsen af filmen.

Foto: Zentropa Entertainments

Ofte indledes en film med at præsentere den eller de karakterer, som historien handler om. Og ofte har de noget, som de ønsker og vil opnå. Personerne har kort sagt en mission, som præsenteres i starten. Denne mission udgør så filmens handling, hvor hovedrollen eller hovedrollerne møder modstand fra en eller flere sider, før de når målet.

I 'Zoomerne' præsenteres Tim og Alexander. Egentlig har de to klassekammerater ikke meget til fælles. Tim er klassens dygtigste dreng, der i fritiden er vild med mekanik og rollespil. Alexander har derimod ingen interesse i skolens tilbud med undtagelse af sidegevinster som fodbold og piger. Tim kommer fra et skilsmissehjem, hvor moderen netop har fået arbejde, mens Alexanders far er succesfuld hotelejer med overskud til engagement i skolebestyrelsen. Tims mor ønsker, at hendes søn skal være sund og "normal" (han må gerne invitere piger hjem i moderens fravær), mens Alexanders far vil se sin søn som nummer ét i skolen.

Alligevel er de to drenge uadskillelige og har da også brug for hinanden. Tim hvisker i matematiktimen de rigtige svar i Alexanders øre, og Tim undgår de værste mobberier, når han er sammen med Alexander. Men bag de forskellige facader og attituder er begge drenge usikre og har brug for hinanden til at stive selvtilliden af. Man kan ligefrem tale om en slags "fornuftsægteskab".

• Gå i grupper på fire til fem, og tal om Tim og Alexander. Skriv alle de ord, der karakteriserer de to drenge.
• Skriv sammen i gruppen en kort karakteristik af Tim og Alexander, hvor I bruger jeres samtale og stikord.
• Læs jeres karakteristikker højt i klassen. Tal sammen om, hvordan filmen understreger de to drenges personligheder i billeder. Hvordan ser de ud? Hvordan er de klædt? Hvem har cykelhjelm på, og hvem har ikke, når de cykler sammen? Hvordan vises deres interesseområder? Hvordan ser der ud i deres hjem og på deres værelser? Hvordan skildres deres forældre og drengenes forhold til forældrene?
• Tal videre sammen i klassen om de to drenges forskellige missioner. Hvad vil de hver for sig opnå? Hvordan er deres ønsker forskellige? Hvem og hvad står i vejen for ønskernes opfyldelse? Hvordan når de målet? Og med hvilket resultat til følge?
• Tegn de to drenge omgivet af de ting, som betyder noget for dem. Hæng tegningerne op i klassen, og fortæl om jeres tanker og overvejelser.

I har nu dannet jer et billede af de to drenge, deres personligheder og forskelligheder, ønsker og mål. Men der er måske stadig noget, som I godt kunne tænke jer at vide mere om.

• Lad to klassekammerater sætte sig i "den varme stol" som hhv. Tim og Alexander. De skal prøve at besvare jeres spørgsmål. I kan hjælpe dem og gøre legen lettere ved at stille spørgsmål af slagsen "Kunne det tænkes, at …?" eller "Er det rigtigt forstået, at …?".
• Gå derefter tilbage til grupperne for at tale om drengenes venskab. Hvordan kan det være, at netop disse to drenge er venner? Og er det et rigtigt venskab? Hvordan er man rigtige venner? Virker det realistisk, at de er venner, når de er så forskellige? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan hjælper venner hinanden? Hvor langt skal man gå for at bevare et venskab?
• Skriv enkeltvis en lille tekst med overskriften ”Derfor er vi venner”. Tag din tekst, tag den med rundt i klassen og læs den for en kammerat fra en anden gruppe. Du skal mindst nå tre kammerater, som også læser deres tekst op for dig. Husk at give positiv respons.

Alexander er ingen ørn til skolefagene i almindelighed og matematik i særdeleshed. Hvad gør man så, når ens far har forventninger, som man ikke kan opfylde? Når en faglig test, som man formodentlig ikke vil klare, truer i den nære fremtid? Og når man samtidig har en ven, som har adgang til overvågningsudstyr, fordi hans mor arbejder for firmaet med det sigende navn ”Spyman”?

Alexander overtaler vennen Tim til at "låne" noget overvågningsudstyr, så han kan få adgang til den hemmelige test og dermed de rigtige svar. Som overtalelsesmiddel til den i virkeligheden kriminelle handling bruger Alexander det argument, at han med udstyret også kan hjælpe Tim til at blive mere tjekket og få kontakt med Thea. Men andre hemmeligheder kan sandelig også blive afsløret. Hvad laver lærerne på lærerværelset? Hvorfor er skoleinspektøren så længe på toilettet? Og hvad sker der egentlig i pigernes omklædningsrum?

Det har altid været pirrende at vide noget om andre. Især hvis der er tale om noget hemmeligt. I H.C. Andersens eventyr 'Svinedrengen' vil prinsessen for eksempel åh-så-gerne vide, hvad folk får at spise. Og det kan svinedrengens gryde afsløre. Svinedrengen er en forklædt prins, og hans belønning er et kys fra prinsessens mund. Det handler om nysgerrighed og ofte også om informationer om det modsatte køn. Tænk, hvis vi kunne få alle hemmeligheder at vide! Og hvad kunne denne viden dog ikke bruges til! Men hvad nu, hvis det var dig selv, der blev hvisket om, og som blev overvåget? Og dine hemmeligheder kom frit frem i dagens lys? Hvordan ville du så føle og reagere?

• Gå sammen i grupper på fire til fem elever. Tal om, hvor Alexander og Tim placerer deres hemmelige kameraer. Tal også om, hvorfor de placerer kameraerne netop de steder. Hvilke informationer får drengene? Hvilke kan de bruge til deres missioner? Og hvad bliver yderligere afsløret om de personer, som de overvåger? Hvilke "delikate" hemmeligheder kommer for dagens lys? Og hvordan har drengene det med deres nye viden? Hvordan bruger de på godt og ondt deres informationer? Hvilke ville de egentlig gerne have været foruden? Hvilke konsekvenser får deres overvågning og "hemmelige" viden i filmens handling for de to drenge selv og for deres omgivelser?
• Placér et kamera i klassen ifølge aftale med læreren. Optag et kvarter fra undervisningen, og se på et senere tidspunkt den lille optagelse. Hvad fortæller filmen om undervisningen? Og hvad fortæller den om jer? Om jeres koncentration, medleven og eventuelt helt andre gøremål? Tal om, hvorvidt I glemte, at kameraet var til stede. Eller var I bevidste om det hele tiden? Hvad kan sådan en optagelse bruges til? Hvem kan bruge den? Kan man overhovedet stole på optagelsens informationer? Fortæller optagelsen sandheden om jer og undervisningen?
• Skriv til sidst en lille tekst, hvor et kamera fortæller, hvad det ser, og hvad det tænker. Start med at oplyse, hvor kameraet er placeret. Teksten kan have overskriften ”Det så jeg desværre/heldigvis”.

Foto: Zentropa Entertainments

Faktisk er der placeret kameraer forskellige steder i dagens Danmark. Der er fx overvågningskameraer i banker, butikker, lufthavne og på benzinstationer. De er placeret for at skabe tryghed eller advare folk med ondt i sinde om, at de bliver overvåget, og at optagelsen vil kunne bruges som bevismateriale.

• Tal i klassen om overvågning. Hvorfor er der placeret kameraer i det offentlige rum, hvor der færdes mange mennesker? Hvad synes I om, at der er placeret kameraer disse steder? Hvad kan optagelsen vise? Kan I nævne steder, hvor I synes, at der også burde være kameraer til stede? Hvor kan kameraer gøre gavn? Og er der steder, hvor et kamera absolut ikke hører hjemme? Hvordan ville I have det og reagere, hvis I fik at vide, at nogen havde placeret et kamera i jeres værelse eller taske og holdt øje med alt, hvad I foretog jer?

I 1948 skrev den engelske forfatter George Orwell en opsigtsvækkende roman, '1984' (forfatteren bytter rundt på de to sidste cifre i årstallet 1948), der handler om et fremtidssamfund, hvor alle bliver overvåget alle steder. Der er tale om et opdigtet diktatur, der kan og vil kontrollere alle borgere. Et samfund, der vil holde øje med, at alle holder sig inden for regimets regelsæt. Og i dette samfund er der meget, som er forbudt! I bogen, der også er blevet filmatiseret, taler man om, at ”Big Brother is watching you”. Der findes altså en "storebror", en almægtig leder, som ser og hører alt. George Orwells roman er et skræmmebillede og en advarsel mod noget uhyggeligt, der kan ske, hvis vi ikke er på vagt. Han havde totalitære stater som fx det tidligere Sovjetunionen i tankerne, men hans skrækvision om et overvågningssamfund er blevet stadig mere aktuel, fordi moderne teknik har gjort det muligt at holde øje med folk, uden at de ved det. Politi og efterretningstjeneste kan således i dag få tilladelse til at aflytte telefoner og overvåge folk, der er under mistanke for terrorisme eller hård kriminalitet.

• Gå i grupper på fire til fem elever, og diskutér overvågningens gode og dårlige sider. Hvilke fordele kan der være ved overvågning? Og hvilke ulemper? Hvor er det godt, at der er overvågning? Hvorfor er det overhovedet nødvendigt med overvågning? Hvordan skulle et samfund være, så der ikke var brug for overvågning af borgerne?
• Tal om det, vi kunne kalde "frivillig overvågning" såsom fx Facebook, Instagram og Youtube. Her lægger vi personlige billeder og oplysninger ud til en begrænset eller ubegrænset gruppe modtagere, der kan "overvåge" vores gøren og laden. Men vi kan også lægge private billeder og oplysninger om andre ud på nettet. Diskutér fordele og ulemper – positive og negative sider – ved medier som Facebook, Instagram og Youtube.
• Skriv sammen en lille fremtidsvision, hvor I gør det modsatte af George Orwell. Han forudså et uhyggeligt samfund, hvor mennesker er i konstant angst for at gøre noget forkert og især for at blive opdaget af en straffende "Big Brother". Jeres tekst skal have overskriften ”2090” og handle om et fremtidssamfund uden overvågning og uden mulighed for (eller ligefrem med forbud mod) at eksponere sig selv og andre via internet og mobiltelefoner.
• Læs på skift teksterne højt i klassen, og tal efter hver oplæsning om teksten. Husk at være kritiske, men også at give positiv respons. Tal også om, hvorvidt visionerne virker realistiske.

Foto: Zentropa Entertainments

Filminstruktøren D.W. Griffith (1875-1948 ) er den af filmens pionerer, som har fået æren for at have opfundet filmens "grammatik". Han fandt fx på at bruge nærbilledet i filmfortællingen, og han "opfandt" krydsklipningen og den deraf følgende spændingsopbygning. Den munder ofte ud i, at hovedkarakteren redder situationen i sidste øjeblik (og på engelsk hedder det da også "Last minutes rescue").

Det klassiske eksempel er, at man klipper mellem tre forskellige lokaliteter for at skabe spænding. Først præsenteres de tre lokaliteter og aktører:

1. Skurken binder heltinden på en togskinne.
2. Toget begynder at køre fra stationen.
3. Helten på sin hvide hest har fået nys om sagen og rider fra sin ranch til undsætning.

Tilskueren ved, at helten er for langt væk og ikke kan nå frem i tide, så heltindens skæbne synes på forhånd afgjort. Spændingen skabes i første omgang ved, at der klippes mellem de tre lokaliteter, og efterhånden bliver sekvenserne kortere og klipperytmen derved hurtigere. Den hurtige rytme intensiverer spændingen. Helten kan yderligere møde forskellige forhindringer på vejen, som gør hans mission mere og mere håbløs. Men så indtræffer der en begivenhed, som skaber en lille tiltrængt pause. Der sker for eksempel det, at en klippeblok eller et træ ligger på jernbaneskinnerne og først må fjernes, før toget kan køre videre. Det giver helten den fornødne tid, og så klippes der igen hurtigere og hurtigere mellem nærbilleder af heltinden, der lider, det frembrusende tog og helten og hans hest i fuld firspring. Til sidst mødes alle tre elementer i den samme scene. Lige før toget rammer heltinden, bliver hun reddet af helten. Og så skal der kysses!

Griffiths spændingsopbygning fungerer stadig og bruges derfor også den dag i dag. I 'Zoomerne' er der således flere "sidste minuts redninger":

1. Tim og Alexander bryder ind i Spyman-forretningen og gætter koden i sidste øjeblik.
2. Overvågningskameraerne placeres i skolen og på Theas taske – lige før eleverne ankommer.
3. Alexander stjæler H.A.L.-testen fra inspektørens pengeskab, kopierer den og lægger den på plads, sekundet inden klasselæreren kommer og opdager det.
4. Overvågningsapparaturet skal afleveres i forretningen, inden indehaveren kommer tilbage og opdager, at der mangler noget.

Det er bl.a. disse "sidste minuts redninger", der er med til at gøre filmen spændende.

• Tal i klassen om de spændende scener i 'Zoomerne'. Hvorfor er de spændende? Hvordan er de opbygget? Hvor er der forhindringer? Hvordan spiller tiden ind?
• Gå derefter i grupper på fire til fem elever. Hver gruppe vælger en spændingsscene, som gruppen skal analysere. Start med at se på scenens personer, lokaliteter og forhindringer. Se også på, hvilken rolle tiden spiller. Plot spændingsforløbet ind på en handlingslinje, hvor vigtige begivenheder og forhindringer er placeret i rækkefølge. Se på, om der er krydsklipning mellem forskellige lokaliteter, og mærk disse i forskellige farver.
• Præsenter på skift jeres resultater på tavlen, hvor hver gruppe har valgt én eller to repræsentanter, som fremlægger gruppens tanker. Husk at være aktive medspillere og hjælpe med yderligere iagttagelser.
• Gå tilbage i grupperne, og digt en lille spændingshistorie, hvor I bruger tre lokaliteter, og hvor tidsfaktoren spiller ind. Forhistorien kan præsenteres på få linjer, men selve den spændende situation skal laves som en tegneserie, hvor de forskellige lokaliteter har hver sin særlige farve.
• Hæng tegneserierne op på opslagstavlen, hvor alle kan studere dem, og hvor I kan fortælle om jeres tanker, ideer og overvejelser.

Foto: Zentropa Entertainments

'Zoomerne' er en spændingsfilm for børn. Den fortæller sin egen historie, men den "leger" samtidig også med sit tilhørsforhold til andre film. 'Zoomerne' citerer simpelthen andre film, hvilket er meget almindeligt. Ofte ønsker filmskabere nemlig at sende en kærlig hilsen til en film, man holder af, eller hylde en instruktør, som man beundrer. Man kan også citere for at skabe en særlig stemning, som den tilskuer, der genkender scenen, kan blive mindet om. Men det er vigtigt, at man som tilskuer kan opleve en film uden at kende så meget som en eneste reference. Man skal altså kunne se filmen som en god spændingshistorie på egne præmisser, mens den mere filmkyndige også får lidt hjernegymnastik at lege med.

Instruktøren Christian E. Christiansen har villet lave en børnefilm, hvor han genskaber scener fra mange af de film, han selv har set som barn og ung, og som har betydet noget for ham. På den måde kan man opleve 'Zoomerne' som en kærlig hilsen til en lang række film – nogle kendte, andre mindre kendte. Hvor mange af jer tænker fx på Olsen Banden, når I ser en scene, hvor der skal bruges ingredienser som en vandkoger, en legorobot og en limstift til et kup? Og har man set 'Klatretøsen', kan man måske huske, at i den film knækkede børnene en adgangskode med hovedpersonens kælenavn. Det samme sker i 'Zoomerne', der ligesom 'Klatretøsen' har scener fra en gokartbane.

Christian E. Christiansen er årgang 1972, så den personlige filmdannelse lå i 1980’ernes biograf- og videorepertoire. Sammen med sin medmanuskriptforfatter Morten Dragsted har han moret sig med at genskabe yndlingsscener fra yndlingsfilm. Det er blevet til en frugtbar leg, som virker, fordi den ikke er anmassende. Man kan som sagt sagtens opleve 'Zoomerne' uden at kende alle disse referencer, men for den flittige filmgænger forhøjer det morskaben.

Christian E. Christiansen refererer i hvert fald til følgende film i 'Zoomerne' (og formodentlig mange flere):

• Den kiksede trøje samt flere locations: 'Gummi Tarzan' (Søren Kragh-Jacobsen 1981)
• Kagedåsen: 'Guldregn' (Søren Kragh-Jacobsen 1988) 
• Indbruddet med kodenavn som kælenavn samt gokart: 'Klatretøsen' (Hans Fabian Wullenweber 2002)
• Fængselsporten og legomaskinen: 'Olsenbanden overgiver sig aldrig' (Erik Balling 1979). Og huerne er fra bandens første kup i 'Olsenbanden' (Erik Balling 1968)
• Alexanders tale til sin far: 'Festen' (Thomas Vinterberg 1998)
• Aben Hr. Nielson på tasken og Pippi på bagsædet i bilen: 'Pippi Langstrømpe'-filmene (Olle Hellbom 1969-70)
• Introsekvens, cykeltur i starten, loftet og kraniet med nøglen i: 'Goonierne' (Richard Donner 1985)
• Cyklen, som Tim kører på og cykeltur hen over bilen: 'E.T. – The Extra-Terrestrial' (Steven Spielberg 1982)
• Tim slår hovedet ned i computeren, så den går ud, samt kranturen til sidst i filmen: 'Tilbage til fremtiden' (Robert Zemeckis 1985)
• Første møde med Thea, hvor Alexander fortæller Tim, hvordan han skal agere: 'Cyrano de Bergerac' (Michael Gorden 1950)
• Selve overvågningen af Thea: 'Øjne i natten' (John Badham 1987)
• Tims hår, der står lige op i luften: 'Vild med Mary' (Bobby og Peter Farrelly 1998)
• Forælder tager på opfindermesse og ringer hjem: 'Gremlins' (Joe Dante 1984)
• H.A.L.-testen: Hvem er det nu lige, der hedder H.A.L.? Det er såmænd computeren i sci-fi-klassikeren 'Rumrejsen år 2001' (Stanley Kubrick 1968)

• Tal i klassen om alle de scener i 'Zoomerne', som I synes, at I genkender fra andre film. Hvor har I fx før set en dreng gemme en nøgle i et kranie? Eller set en dreng, der flyver på sin cykel hen over en bil? Skriv alle filmtitlerne på tavlen, og tal om, hvordan citaterne bliver brugt i 'Zoomerne'.

Foto: Zentropa Entertainments