Erhverv

Eniro i stor omlægning: Skærer 350 stillinger

350 stillinger nedlægges i Eniro som et led i en "transformation" af selskabet.

Artiklens øverste billede

Det koster 260 medarbejdere jobbet, heraf 14 i Danmark. Smertefuldt, men uundgåeligt, siger Eniros danske topchef.

Trængslerne fortsætter for de ansatte i Eniro. Efter et stormombrust 2014, som bød på to nedskrivninger og en opsigtsvækkende fyring og politianmeldelse af den tidligere topchef, kan medarbejderne nu se frem til en større fyringsrunde.

Eniro, der bl.a. ejer Krak, meddeler i en pressemeddelelse, at koncernen sætter gang i en "transformation" af selskabet, som skal skabe større kundefokus, bedre resultater og lavere omkostninger. De lavere omkostninger findes ved, at organisationen bliver beskåret med 350 stillinger, hvilket medfører at 260 medarbejdere afskediges. 14 af dem skal findes i Danmark.

"Det er ufattelig smertefuld at skulle lade medarbejdere gå. Desværre er dette uundgåeligt, fordi vi bliver nødt til at transformere selskabet. Vi vil tilbyde al den hjælp og støtte til de påvirkede medarbejdere, såsom i Sverige hvor vi rådfører os med Trygghetsrådet," udtaler Eniros topchef, danske Stefan Kercza, i pressemeddelelsen.

De varslede afskedigelser og ændringer træder i kraft i maj og forventes at være fuldt implementerede til efteråret, skriver Eniro. Tiltagene vil ifølge selskabet give en besparelse i 2015 på 25 mio. sek. (20 mio. kr.) og på sigt en helårlig besparelse på 120 mio. sek. (96,4 mio. kr.)

Dansk direktørs første aftryk

Den "strategiske transformationsproces", som Eniro kalder den, er danske Stefan Kerczas første, store aftryk på Eniro, efter han satte sig i direktørstolen i selskabet i august sidste år. Her afløste han den nu fyrede direktør Johan Lindgren, som var blevet hældt ud af Eniro, efter at det kom frem, at han i igennem en længere periode havde været vidende om, at indtægter var blevet blæst op.

"Der gik ikke lang tid, før det hele faldt ned over hovedet på os"

Det førte til en fyring af Johan Lindgren og sidenhen blev han også politianmeldt af Eniro-bestyrelsen. I samme periode måtte Eniro foretage to nedskrivninger, og hele to gange blev Eniro-aktien tilmed suspendenderet børsen i Stockholm på grund af store fald.

Årsagen til Eniros første nedjustering i 2014 skyldtes et manglende salg i den svenske del af Eniro, som med 44 pct. af den samlede omsætning er den største forretningsdel. At få den svenske salgsorganisation på rette spor, har derfor været en af Stefan Kerczas væsentligste opgaver, har han tidligere fortalt MediaWatch.

Rydder op i salgsorganisaion

Med de nye tiltag vil Eniro rydde op i salgsorganisationen, hvor forskellige Eniro-afdelinger har haft hver deres sælgere. Det har ifølge Eniro betydet, at en kunde i løbet af en enkelt uge har kunnet opleve at blive kontaktet af flere forskellige Eniro-sælgere, som har tilbudt løsninger til hver deres kanal, oplyser Eniro.

"Det er hverken effektivt og forbedrer ikke vors muligheder for at lave yderligere forretninger. Vi har brug for, at flere sælgere koncentrerer sig om at tilbyde en brede produktportefølje," udtaler Stefan Kercza, der også vil skære i chef-laget for at "strømline" organisationen yderligere.

Ansvar for mareridts-år splitter Eniro-ejere og aktionærforening

Samtidig centraliserer Eniro flere funktioner såsom produktudvikling og salgssupport.

"Der har været en tendens i Eniro til at udvikle specielle løsninger, men det har ikke været specielt effektivt. Der vil nu være mulighed for at få salgssupport på centralt hold. En anden fordel vil være muligheder for de forskellige markeder at dele værdifuld erfaring," udtaler Stefan Kercza.

Fik frisk kapital

I Danmark har Eniro lige over 350 ansatte og udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrups Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. Samlet beskæftiger Eniro Group omkring 2800 ansatte i Norden ifølge selskabets hjemmeside.

Den svenske koncern, hvor største ejere er Danske Capital og milliardæren Staffan Persson, indledte 2015 med en kapitalindsprøjtning på 950 mio. svenske kroner, der blev godkendt på en ekstraordinær generalforsamling i starten af året.

Eniros forventningerne til 2015 er, at selskabet kommer ud med et resultat (ebitda) på niveau med 2014, hvor driftsresultatet (ebitda) faldt til 631 mio. sek. fra 777 mio. sek. året forinden, og en omsætning på 3 mia. sek. mod 3,5 mia. sek. i 2013.

"Det vil ikke blive en lige linje hen til målet, men en ujævn vej med op og nedture,” sagde adm. direktør Stefan Kercza i forbindelse med generalforsamlingen.

Artiklens emner
Eniro

Top job

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Artiklens emner

Her kan du se de emner, som indgår i denne artikel.

Ønsker du at følge et eller flere af dem, kan du klikke

Emnet findes nu på en liste under punktet Nyhedsovervågning i menuen.

Du kan også tilgå listen ved at klikke på Se de emner du følger herunder.

Nyhedsovervågning kræver abonnement

Overvåg nyheder om dine kunder, branche eller konkurrenter.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Teknisk fejl

Emnet kunne ikke følges, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Tilvalg

KØB!

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.