Sundhed i familien – sådan skaber du en sund livsstil for dine børn
Som forældre vil vi gerne give vores børn de bedste forudsætninger for at leve et sundt og aktivt liv. Men det kan være en kilde til stor frustration, hvis barnet ikke vil spise det, der bliver serveret eller ikke har lyst til at gå til sport. Det er afgørende, at barnet får ro omkring sundhed, mad og krop og har medbestemmelse, lyder rådet fra familiediætist Karina Arleth.
”Ad, det kan jeg ikke lide.” Er det en sætning, du ofte hører fra dine børn, når I samles omkring middagsbordet til aftensmaden? Du er ikke den eneste, og en urørt middagstallerken kan føre til store frustrationer for både børn og voksne.
Vi ved som forældre, at det er vigtigt, at vores børn bevæger sig og spiser sundt og nærende hver dag for at styrke deres krop og immunforsvar. Men hvis dit barn ikke vil spille fodbold eller spise masser af grøntsager, kan det sagtens leve i balance alligevel. Sådan lyder det fra Karina Arleth, der står bag Familiediætisten. Hver dag rådgiver hun familier med børn, der er udfordret af spisning, sundhed og/eller vægt.
”Når vi taler sundhed, er det vigtigt, at vi ikke kun inddrager det fysiske aspekt. Sundhed er i høj grad også mentalt og socialt funderet. Bevægelse, mad og søvn er uden tvivl vigtigt for vores børns sundhed, men de gode relationer, der giver omsorg og nærvær, er også afgørende. Det er vigtigt som barn at føle sig rigtig i egen krop, og her er en afgørende faktor, at barnet selv er med til at bestemme, hvad det har lyst til af fritidsaktiviteter og madpræferencer,” siger Karina Arleth.
Tips til gode vaner omkring familiemåltidet
Aftensmåltidet har ofte stor betydning, og er det naturlige tidspunkt, hvor familien samles for at spise sammen og tale om, hvad der er sket i løbet af dagen. Men for mange forældre kan netop aftensmåltidet også være forbundet med stor frustration, hvis det hårde arbejde i køkkenet munder ud i børn, der vrænger på næsen og ikke vil spise det, der bliver serveret.
”Måltiderne skal helst være forbundet med noget rart. Det er vigtigt at huske, at vores rolle som forældre egentlig kun er at sætte maden på bordet. Børnene må selv bestemme, hvad de spiser. Sætter barnet sig til bordet til en fyldt tallerken, kan det være dybt uoverskueligt at skulle komme igennem et måltid. Ved at give det autonomien til selv at bestemme, bliver der mere ro på omkring måltidet,” siger Karina Arleth.
Som udgangspunkt er det en god idé at lave den mad, man som forældre godt selv kan lide. På den måde bliver barnet bekendt med retterne og råvarerne og får en større tryghed ved dem. Det betyder også noget, at barnet oplever forældrene nyde måltidet og det nærvær, det indbyder til, når forældrene ikke er optaget af barnets spisning. Inkluder derudover altid ’safe foods’ på bordet, som er de ting, som barnet kender og godt kan lide. Det kan for eksempel være brød med smør, gnavegrønt, rosiner eller pasta.
Mit barn er sulten mellem hovedmåltiderne
Morgenmad, frokost og aftensmad. Vores hovedmåltider ligger dybt forankret i os. Her forventes det, at vi spiser sundt og varieret og får dækket kroppens behov. Men ifølge Karina Arleth, kan det være en hjælp at gøre lidt op med de faste spisetidspunkter, hvis man har et barn, der har svært ved at spise til aftensmaden.
”Ofte tilbyder vi en snack såsom en kiks eller figenstang om eftermiddagen, så ’det ikke ødelægger appetitten inden aftensmaden’. Men om eftermiddagen har mange børn faktisk en rigtig god appetit, og det kan netop være her, at det har overskud til at spise og mere mod på at smage de madvarer, det ellers ikke vil spise. Så vær ikke så bange for at ødelægge appetitten,” siger hun.
Det kan derudover give barnet en ekstra tryghed, hvis det ved, at det har mulighed for lidt natmad inden sengetid. Så skal barnet ikke være nervøs for at skulle gå sulten i seng, hvis det ikke har så stor appetit ved aftensmåltidet.
Supplerende kosttilskud kan give mere ro
Bælgfrugter, fuldkorn, grøntsager, frugt og fisk. De officielle kostråd er en god hjælp til, hvordan vi bedst sammensætter kosten for, at vores krop får det, den har brug for. Men det kan også være et pres for forældre, hvis barnet spiser selektivt, og de skal spekulere på, om det får den rette næring.
”Kostråd og pjecer er tænkt som inspiration og hjælp, men jeg oplever ofte, at det bliver et pres for forældrene, hvis barnet ikke spiser, ’som det skal’. Personligt vil jeg rigtig gerne undgå, at vi gør forskel på mad rent moralsk og taler om, at noget er sundt og usundt. For gør det, at barnet spiser sundere, eller skaber det en skæv dynamik og modstand omkring maden i det hele taget,” siger Karina Arleth.
Selvom kostrådene anbefaler frugt, grøntsager og fuldkorn, er det ifølge Karina Arleth ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige kostsammensætning for de mindre børn. Fødevaregrupperne fylder meget i maven men bidrager ikke med særlig mange kalorier og fedt. En krydderbolle med pålæg kan også være et fint og nærende mellemmåltid i løbet af dagen.
”Er du i tvivl om, om dit barn får de vitaminer og mineraler, det skal have i løbet af en dag, vil jeg råde til, at du giver barnet en god multivitaminpille. Så er det dækket ind. Afviser barnet at drikke mælk eller andre mælkeprodukter, ville jeg også hellere give det et tilskud kalk end at blive frustreret eller nervøs,” forklarer hun.
Er du i tvivl om, hvilke kosttilskud dit barn har brug for, er du altid velkommen til at spørge personalet på apoteket. De står klar til at hjælpe.
Find en motionsform, barnet kan lide
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn er fysisk aktive 60 minutter om dagen. Men mange forældre kender nok til problematikken om, at det kan være svært at få sit barn ud på fodboldbanen, fordi det hellere vil være indenfor og måske sidde foran en skærm.
”Man skal passe på, at fysisk aktivitet ikke bliver en sur pligt for barnet. Nogle forældre kan i den bedste mening sige til barnet, at det skal vælge en motionsform, der får pulsen op. Selvom det kommer fra et godt sted, kan det gøre barnet i tvivl om, om det er, fordi det skal se ud på en bestemt måde. På den måde kan en opfordring til motion dræbe den naturlige bevægelsesglæde,” siger Karina Arleth.
I stedet for at tale om fysisk aktivitet eller motion, er det derfor en god idé at tale om bevægelse. Find sammen ud af, hvilken bevægelsesform I nyder, så fysisk aktivitet bliver sjovt og hyggeligt. Det kan være, at I som familie godt kan lide at gå ture eller cykle sammen.
”Det er også her vigtigt at huske, at sundhed ikke kun er bundet op på fysisk aktivitet. Vil dit barn hellere gå til billedkunst eller spejder end til fodbold eller håndbold, er det også mere sundhedsfremmende end bare at sidde hjemme i sofaen med telefonen,” siger Karina Arleth.
Vær dit barns rollemodeller med en sund livsstil
Vil du gerne hjælpe dit barn til sundere vaner, mere fysisk aktivitet eller en varieret kost, er der ifølge familiediætist Karina Arleth én løsning, og det kræver, at du selv går forrest som det gode eksempel.
”Det kan godt være, at børn ikke hører, hvad vi siger, men de ser, hvad vi gør. Når vi viser dem, at vi nyder vores måltider og de forskellige madvarer, der bliver sat på bordet, og at vi bevæger os på en måde, der gør os glade. Det er en inspiration for vores børn. Det kan godt være, at vi kan præge dem, mens de er børn, men når alt kommer til alt, gælder det om at lære dem at navigere, når de en dag bliver store og selv skal vælge,” forklarer hun.