Jeg gav sgu 800 kroner for Mads

Uhm åh, uhm åh. Stønnelydene fra rapgruppen Suspekts »Kinky Fætter« brager ud af højtaleranlægget i Antvorskovhallen, hvor de grønblusede fra Ringsteds håndboldkvindehold er mødt op for at spille træningskamp mod de lokale helte fra Slagelse:

»Sædpletter på din pink sweater efter hede nætter/ Lad mig knep' dig for din skede spjætter«, lyder det ned mod de godt 20 spillere, der har taget hul på en gang let opvarmning.

Den danske rap-trio lægger ikke fingre imellem, når de skal sætte ord på kønnenes leg, men det er vand sammenlignet med det sprog, der hersker i omklædningsrummet efter en kvindehåndboldkamp:

»Det er ikke kun mænd, der snakker om kusse og patter - det gør vi også,« som håndboldspilleren Tanja Laursen formulerer det.

Men først er der en kamp, der skal overstås, og i dag er der tale om en særlig en af slagsen. Da Slagelse for nylig rykkede op i landets bedste række, valgte tre af TMS Ringsteds bedste spillere, herunder Tanja Laursen, at skifte den grønne trøje ud med Slagelses røde, og i aften er det første gang siden klubskiftet, at de gamle Ringsted-spillere mødes med deres tidligere holdkammerater.

Hele aftenen er viklet ind i gensynsglæde, og forventningerne til tredje halvleg er tydelige. På banen kommer Ringsted hurtigt bagud 3-0.

»Videre damer,« skriger en af udskiftningsspillerne på bænken, og det hjælper, for kort efter får Ringsted reduceret.

»Rigtigt fint spillet, kællinger,« råber cheftræner Henrik Kjeldsen.

Duften af sved og harpiks når helt op på tilskuerrækkerne, hvor knap 25 forældre, søskende og veninder har taget plads. Trods momentvis fint spil, er det tydeligt, hvorfor Ringsted er rykket ned, og Slagelse er rykket op. Lystavlen viser 44-21 til hjemmeholdet, da tiden på kampuret rinder ud.

800 for Mads

Efter kampen er det lille omklædningsrum proppet. Sportstasker, håndklæder og vanddunke flyder på gulvet, mens Ringsted-kvinderne sidder på bænkene langs væggene, røde i hovederne og får vejret ovenpå den syngende lussing af et nederlag. Cheftræner Henrik Kjeldsen evaluerer kampen og gør det tydeligt, at der er plads til forbedringer. Så snart han lukker døren bag sig, begynder kvinderne at tage tøjet af og med tøjet ryger også nogle af de hæmninger, som de har uden for omklædningsrummet:

»Vi er nok lidt mere trucker, end folk tror. Når vi går ud fra omklædningsrummet, er vi i hvert fald noget mere yndige og det, der kommer ud af munden på os, er også mere yndigt,« siger en af holdets spillere, Marianne Andersen.

»Altså, vi snakker om alt. Lad mig sige det sådan,« siger Tanja Laursen, som netop er kommet ind i omklædningsrummet for at snakke med sine gamle holdkammerater.

»Ja, faktisk er der en pligt til at fortælle alt,« griner Marianne og forklarer om holdets bødekasse. Bødekassen er et system, kvinderne har udviklet gennem årene, hvor forskellige bommerter og 'gode' gerninger kan medføre enten en gave fra kassen eller en bøde, man skal betale til holdet.

»Hvis man hopper på én af herrespillerne fra divisionen, koster det kassen,« forklarer Marianne Andersen. Alt efter om man bare kysser eller har sex, bliver det dyrere. Men vigtigst for prisen er, hvor lækker han er, forklarer Tanja Laursen:

»Det handler udelukkende om deres kroppe. Personligheden er vi lidt ligeglade med.« Og jo mere lækker han er, desto dyrere bliver bøden.

»Jeg gav sgu 800 kroner for Mads, så du kan nok høre, det kan blive en dyr omgang på sådan en sæson,« siger Marianne Andersen.

Men bødekassen er ikke bare en underskudsforretning for spillerne. De kan også tjene på den.

»Hvis man for eksempel går ind til modstanderne i en pause og lægger en stor lort, så det stinker ud i hele deres omklædningsrum, så får man 100 kroner,« forklarer Marianne Andersen. Men så skal det også dokumenteres.

»Ja, ja,« siger Tanja Laursen. »Det er ikke nok, at man bare siger, at man har lagt en lort. Der skal tages billeder. Og så får man til gengæld pengene.«

Besørger man derimod på holdets eget toilet, forklarer Tanja Laursen, så skal man omvendt give 100 kroner til bødekassen.

»Med mindre man har mens',« tilføjer Marianne Andersen. »Så er det okay, for dér får man næsten altid totalt skideren på,« siger hun, og de andre kvinder nikker genkendende.

Blondie og gajolerne

Når sæsonen så er slut, holder kvinderne en stor fest for alle pengene i bødekassen.

»Så drikker vi bødekassen væk,« griner Marianne Andersen.

»Eller det vil sige, Blondie står for det meste,« siger hun og klasker Blondie hårdt på armen. Blondie eller Camilla Kristensen, som hun hedder ude i den virkelige verden, har netop i weekenden fået en ny titel 'gajolbruden' kan hun nu tilføje til listen af kælenavne efter hendes polter-abend i lørdags.

»Du var så piv-stiv!« siger Tanja Laursen. »Hun drak kraftedme 38 gajolshots! Men okay, hvis ikke Blondie kan, så er der nok ingen, der kan.«

Blondie løfter armene undskyldende og smiler. Marianne Andersen kommer og uddyber over for resten af holdet, hvordan Blondies aften sluttede.

»Hun stod i nattoget kun iført BH!« siger Marianne Andersen og løfter sin grønne holdtrøje op over hovedet for at illustrere, hvordan Blondie dansede på perronen klokken fire om morgenen. Nu kun iført underbukser svinger Marianne trøjen i luften som en lasso, mens hun vajer med hofterne i cirkler.

»Vi sku' ha taget billeder,« griner Marianne Andersen.

Rummet bliver fugtigt, mens de nøgne kvinder skiftevis går ind under bruserne og kommer tilbage med håndklæder viklet om håret, og lugten af sved erstattes af en stærk duft af deodorant og parfume.

Kvinderne ved godt, at de er lumre, men det har nok ikke noget med køn at gøre, bliver de hurtigt enige om. Det handler mere om, at når man er så meget sammen, som de er i løbet af en sæson, kan man ikke undgå at komme tæt på hinanden:

»Hvis der er én, der har tyndskid, så ved vi det alle sammen. Sådan er det bare. Uanset om man har menstruation eller hjertesorger, er det fandeme svært at skjule for de andre. Så er det federe, at man bare siger det ligeud,« siger Tanja Laursen.

Særligt rum

Omklædningsrummet er et særligt rum, som helt naturligt danner ramme om en anden slags samtale end den, man kan føre uden for de fugtramte vægge. Det fortæller kønsforsker på Roskilde Universitet, Kenneth Reinicke:

»Sådan en tone ligger meget naturligt i sportssammenhænge. Håndbold er et meget kropslig og fysisk hårdt betonet spil, og efter kampen er man svedig og forslået. Derfor er det oplagt, at man overfører den fysiske brutalitet til en verbal, når man kommer ud i omklædningsrummet,« siger Kenneth Reiniche, som understreger, at man også kan vil kunne finde en lignende stemning i andre sportsgrene. Han er ikke overrasket over, at kvinderne er så direkte i deres sprog:

»De fleste forbinder nok den slags med et herreomklædningsrum. Men det her viser bare, at kønnene har nærmet sig hinanden,« siger han.

Dog er der en væsent- lig forskel. Når kvinderne kommer ud af omklædningsrummet, bliver de i højere grad end mændene 'pæne' igen:

»Mænd kan godt have sådan jargon, selv om der er en nogle kvinder tilstede. Men kvinderne vil formentlig have svært ved det, hvis der var mænd, der kunne høre dem. Det er, når døren til omklædningsrummet er smækket i, og de kun er kvinder, at den får den fuld skrue.«

Dét humør

Uden for, i Antvorskovhallens foyer står den mandlige cheftræner.

»De kan jo være nogle slyngler. Jeg tror faktisk, de er meget værre end mændene,« lyder hans vurdering af jargonen i omklædningsrummet.

»Hvis jeg kan mærke, de er i dét humør, og der er gode historier fra weekenden, der skal fortælles, så går jeg lidt tidligere ud fra omklædning end normalt. Ellers bliver jeg helt pinligt berørt,« siger Henrik Kjeldsen, som ikke desto mindre mener, at den lumre snak er godt for moralen:

»Jo bedre humør i omklædningsrummet, jo bedre spiller de på banen. Man kan jo risikere at tabe i den her branche, og så er det vigtigt, at man har noget andet at falde tilbage på end resultaterne.«